Historisk oversigt



 v/ Leif Martinussen, formand i perioden 1973-97

1:   Forhistorien.
 
2:   Stiftelse af Amager Musikfestival.
 
3:   Festudvalgets arbejdsområde.
- Organisternes (festivaludvalget) aftaler med kirkernes menighedsråd.
- Koda.
- Gratis koncerter - entré koncerter.
 
4:   Økonomi.
- Kontingent fra kirker.
- Tildelinger af midler fra fonde og legater m.m..
 
5:   PR-materiale
- Logo.
- Folder - Plakat.
- Distribution.
- Annoncering.
- Danmarks Radio.
- Lokalradioer.
 
6:   Festivalens "profil".
 
7:   Koncert-repertoire.
 
8:   Institution.
 
9:   Musikken.
 
     
1:   Forhistorien
 
   

Kulturelt set har Amager altid stået i skyggen af  det øvrige københavnske område.
For manges vedkommende var øen kendt af en speciel grund, nemlig Kastrup Lufthavn.

Desværre gjorde dette lidt sparsomme kendskab sig også gældende når talen faldt på
øens musikliv.

Selvfølgelig havde der været et musikliv. I kirkerne var koncertlivet mere eller mindre aktivt,
og kun i sjældne tilfælde hævede det sig op ved egen identitet for herved at skabe interesse
”på den anden side af broerne”.

Dette var situationen og udgangspunktet, der førte til stiftelse af denne festival i 1973.
En lille gruppe organister fandt, at der heri lå dels en udfordring, dels en spændende
opgave i at etablere et fællesprojekt omkring øens kirkemusikliv; dette manifesteret i,
at der (udover de lokalt arrangerede

kirkekoncerter) én gang om året skulle planlægges en koncertrække i kirkerne,
tidsmæssigt placeret i tiden omkring sept. - okt. I fællesskab ville det kunne medføre
bedre og større slagkraft mht. samhørende økonomi og PR-virksomhed med det fælles mål,
at kunne arrangere koncerter for beboerne på Amager, - samt forhåbentlig også kunne
vække opmærksomhed udover det øvrige København..

 

   

Indbydelse

Allehelgens sogns menighedsråd.

 I anledning af den planlagte musikfestival ( arbejdstitel )

på Amager, har vi herfra ment at man skulle samle de implicerede parter

vedr. dette store arrangement til et møde. På dette møde kunne vi så

drøfte problematikken omkring denne festival og finde frem til den

bedst mulige tilrettelæggelse.

Ud fra dette indbydes De herved til at give møde

fredag den 16. marts 1973 kl. 20 i Allehelgens kirkes krypt.

 Dagsorden omfatter.

 pkt.   1.     Orientering vedr. tid og sted.

 -        2.     Drøftelse af økonomi vedr. arrangementet. (bilag)

 -       3.      Eventuelt.

 Venlig hilsen 

Leif Martinussen                                    Jørgen Jensen

Organist ved Allehelgens kirke              Menighedsrådsformand

 

Afbud inden den 9. marts 1973 til kordegnekontoret tlf. 58.3130.

 

    Bilag

Ad. 2          Drøftelse af økonomi vedr. arrangementet: (bilag)

Egen udgift

 

Hver kirke betaler selv sin direkte koncertudgift,    

(udgifter vedr. fremmed medvirken, instrumentleje- og transport, taxa m.m.)

Fælles udgift

 

Annoncering af ”Festivalen”.

 

a:          Bekendtgørelse gennem hvert sogns menighedsblad i form af en

          ”Festival-folder”, herved spares distribueringen af bekendtgørelser

ud til de 5 sognes husstande.

b:          Denne ”Festival-folder” skulle forsøges udbredt så meget som overhovedet

          muligt, bl.a. til lokale institutioner såsom biblioteker, skoler og collegier.

Som noget helt naturligt burde denne også, i god tid før arrangementet finder

sted, forefindes i de respektive kirker.

c:          Plakater søges ophængt forskellige steder i byen, - disse ønskes fremstillet

          udenom de eksisterende koncert-bureauer.

d:          Annoncering gennem dagblade på ”koncertsiderne”.            

e:          Annoncering gennem radioen eventuelt i udsendelsen ”Musikorientering”.

f:          De 5 koncertprogrammer, samme form og format (fælles udgift)

               eller individuel udseende (egen udgift) ?                                                                                        

           Ved koncerterne foreslås: fri adgang og gratis program.

          Hvad der på disse aftener bliver lagt i kirkebøsserne kunne indgå som

et mindre supplement til dækning af arrangementsudgifterne. Fællespulje ?

          Hver kirkes beløbsramme på kr. 500,- ?

          Dispositionsbeløb ?

          Forventet svar fra fonde: juni ?

Ledelse:

Arbejdsudvalg, organisterne ?

___________________________________________________________

( Disse papirer blev udsendt til de 5 kirker, der på ovennævnte møde stiftede festivalen. )

   
 

Som optakt til denne aften havde der i Filips kirke været afholdt organistmøder, hvor vi i plenum tog stilling til ideen, der oprindelig var blevet undfanget i en samtale mellem Axel Madsen, Gunnar Svensson og mig på et januarorganistkursus i Jylland.

Afviklingen af denne aften husker jeg tydelig.

Til dette møde blev kirkerne repræsenteret af følgende:

 

      Menighedsrådsformand:    Sognepræst:  Organist:
    Allehelgens
 
Værkfører Jørgen Jensen  Johs. Wolf   Leif Martinussen
    Filips 
 
  Laurits Nielsen  Jakob Krarup Gunnar Svensson
    Højdevang 
 
Repræsentant Normann Larsen
 
Jørgen A. Wichmann   Erik Nygaard
    Nathanaels  Lokomotivmester Berndt A Jensen
N. S. Søe 
 Overlærer Emmy Hansen
 
Arne Sigvardsen Axel Madsen
Else Breidahl-Hemmert Sundby
      (Organist Else Breidahl-Hemmert deltog ikke i de indledende organistmøder og heller ikke i mødet den 16/3, - men hun havde givet mig mandat vedr. hendes positive holdning til etablering af en festival og bad mig løbende give tilbagemeldinger, hvilket jeg gjorde fremover, da hun helst ønskede det sådan).
 
      Organisternes forslag om at foreslå et fælles projekt om etablering af en festival på Amager vakte i første omgang ikke nogen særlig stor lydhørhed. Fra forskellig side blev der hele tiden gjort opmærksom på problemet i, at de 5 kirker jo hver havde deres særlige koncerttraditioner og ydermere havde såkaldte ”faste” ugeaftener til afvikling af disse, og disse aftener lod sig ikke uden videre flytte til en ”anden” aften. Derforuden følte man også, at det ville blive svært at operere med en fælles økonomi, - hvordan skulle dette foregå i praksis?
 
     

Festivalideen kunne man godt godtage, men det måtte ikke gå ud over kirkernes særlige traditioner og særpræg. Så efter en lille times tid stod man stadig uden gennembrud om stillingtagen til dette projekt.
 

     

Dette havde Jørgen Jensen og jeg desværre forudset og derfor havde vi ”noget i ærmet”. Vi skulle have en pause, og alle forventede det sædvanlige med ”en træt kop kaffe med småkager”, men vi overraskede dem med noget andet.
 

      Vi åbnede fløjdørene til kryptens mindre lokale og lod mødedeltagerne skue ind på et særdeles veldækket frokostbord med øl og snaps, hvilket straks gjorde sin virkning.
 
     

Efterhånden som man tog hul på dette bord veg den føromtalte træghed til fordel for et mere og mere positivt sindelag overfor projektet. Den gode stemning forplantede sig til, at de føromtalte ”ulemper” umærkeligt udskiftedes til ”fordele”. Dette med at kunne ”løfte i flok” betonedes nu til noget nyskabende, og pludselig var alle talsmænd og gav udtryk for, at det kunne blive spændende med at søsætte en festival på Amager. Alle 5 kirker, nogle mere end andre – kendte til problematikken omkring særlig bevågenhed ved afholdelse af lokale kirkekoncerter.  I 1973 havde man stadigvæk den holdning, at  koncerterne ”på den anden side af broerne”  føltes mere attraktive, og ”i nogles øjne” også fornemmedes mere interessante. Alt dette kunne en festival nu, forhåbentlig, rette lidt op på.

Denne aften sluttede med forbrødring og klar stillingtagen og ønske om, at denne festivaldrøm skulle søges gennemført.

Spørgsmål om festivalnavn gav ikke anledning til debat, da man hurtigt kunne kunne pege på det helt oplagte:

Amager Musikfestival.

 

     

Spørgsmålet om, hvem der skulle sidde i et festivaludvalg blev hurtigt afklaret.

De tilstedeværende gav fuld støtte til, at det af organisterne foreslåede musikudvalg udelukkende skulle bestå af musikkens fagfolk: nemlig organisterne selv, og sådan blev det.

Dette udvalg skulle også have en leder og nogle gav udtryk for holdning ved at sige: ”Det må så blive dig, Leif!”. Jeg vægrede mig ved at sige, at jeg kort tid efter skulle på et 2 mdr. s
studieophold i Stockholm, hvorefter jeg foreslog Gunnar. Denne svarede: ”Nej tak, jeg har rigeligt at se til”. Et vist hoved henvendte sig til mig og sagde: ”Du skal til Stockholm, men du kommer hjem igen” og så blev jeg valgt som leder. Da jeg ikke ønskede titlen formand, gjorde jeg opmærksom på, at jeg ville underskrive mig som koordinator for udvalget. 
 

      Det blev således en aften, der sluttede godt: festivalen var blevet født og arbejdet skulle nu påbegyndes. På vej ud ad døren mod Østrigsgade følges jeg med Erik Nygaard, der skulle hen til sin cykel. Da han er ved at køre ser han på mig og siger: ”Hvis dette her ikke skulle lykkes er der i hvert fald sket det gode, at vi organister på Amager har mødt hinanden og lært hinanden at kende og det er jeg glad for”.
 
2:   Stiftelse af festivalen
 
     

Festivalen var nu stiftet og det praktiske arbejde skulle begynde.

De 5 organister udgjorde som sagt festivaludvalget og efter mit 2 mdr's studium i Stockholm tog man for alvor fat med at strukturere en festival, hvor koncertantallet skulle svare til antallet af de involverede kirker. Til denne den 1. festival enedes man om, at der på festivalens startdato søndag den 23/9-73 skulle markeres med en festgudstjeneste i de tilsluttede kirker, - en praksis der dog ikke senere fandt indpas.

Festivalens økonomi blev båret oppe af kirkernes kontingentilskud og tildelinger fra legater, bl.a. Amagerbankens Jubilæumslegat, ”G. Hostrup Vig og Amager Bladets Fond” og Den kulturelle Fond.    

Da organisterne kunne konstatere en vellykket festival, både hvad angik omtale og fremmøde

til koncerterne besluttede vi i udvalget at anbefale menighedsrådene at sætte en festival op også i 1974, hvorfor vi enedes om at lade festivalens mindre økonomiske overskud indgå i næste års festivalbudget.

 

3:   Festivaludvalgets arbejdsområde
 
     

Simon Peters kirke og Sundkirken indgår i festivalen i 1974. I 1975 kommer Hans Tausens kirke også med, så antallet nu er oppe på 8. Fra udvalgets side følte vi nu, at festivalen mere og mere kom til at leve op til sit navn, selv om vi udmærket vidste, at den prætentiøse titel ikke kunne være fuldt dækkende, før hele Amager var med, en vision vi havde, men som vi ikke turde tro på på dette tidspunkt.

 

      Efter afviklingen af festival nr. 3 var det en tilfreds bestyrelse, der kunne udsende sin beretning, der havde følgende indhold:
       
     

 

AMAGER MUSIKFESTIVAL

 

Leif Martinussen

Polensgade 49,

2300 Kbh. S.

Tlf. (01) 58 89 98

                                                                                                                                                          København den 14. november 1975

  

Efter ”Amager Musikfestival 21/9 – 2/10 1975” har fundet sted, fremsendes herved beretning
samt det reviderede regnskab.

 

Før nogle bemærkninger vedr. regnskabet skal der på udvalgets vegne udtrykkes megen stor tilfredshed med den nyligt stedfundne festival. Omfanget af den interesse og opmærksomhed der i år har været tilkendegivet overfor disse koncertarrangementer viser med al tydelighed, at Amager Musikfestival nu efterhånden er gået ind i folks bevidsthed som et naturligt kulturelt tilbud.

1975-festivalen viser: større fremmøde til koncerterne (ca. 1.000), større og bedre dækning gennem aviser og tidsskrifter samt Danmarks Radios interesse for arrangementerne ved, at optage festivalens sidste koncert den 2. okt. i Højdevangskirken
(heraf en del allerede udsendt i ”Koncertrevy” den 3. okt.)

 Efter i 3 år at have arrangeret Amager Musikfestival – fra forsøgsstadiet og frem til et stade, der må betragtes som værende bevis for, at en tradition nu har slået rødder – er det med glæde vi i udvalget nu ser frem til de kommende års arbejde i forvisning om, at festivalen på Amager nu også vil yde sit bidrag til det københavnske musikliv.

 Angående regnskabet kan oplyses, at årsagerne bag dette års overskud  skal ses i 2 faktorer. For det første kom hovedparten af overskuddets godt kr. 800,- ind ved, at kollektindtægterne glædeligt blev betydeligt større end forventet. For det andet skyldes restbeløbet i overskuddet hovedsagelig Sundby Lokal’s kr. 250,- større tilskud end forventet og budgetteret med.

Nedskæringen i budgettets først opstillede beløb til ”annoncering”, skyldes dels udvalgets forsigtige dispositioner angående det forventede regnskabs balance som helhed og dernæst indtrufne tidsmæssige omstændigheder.

Efter regnskabsaflæggelse vil udvalget herved gerne bringe en tak til Den Kulturelle Fond,

Københavns Kulturfond, Sundby Lokalråd og Amagerbankens Jubilæumslegat for tilskud og hjælp til afvikling af dette års festival.

 Et af de åbne spørgsmål forud for festivalen i 1976 er bl.a., at søge en afklaring vedr. en event. udvidelse fra de nuværende 8 kirker i Sundby til også at omfatte andre kirker på Amager. Dette spørgsmål besvares bl.a. også ud fra hensynet til økonomiske muligheder.

 

p. u. v.    

 

       
     

Fra beretningen fra festivalen i 1976 giver udvalget udtryk for mange tanker og spekulationer vedr. en senere eventuel udvidelse med kirker fra øens 2 andre kommuner, Dragør og Tårnby kommuner.

 

     

Fra udvalgets beretning kan fremhæves følgende:

Vedr. festivalen i 1977 håber vi, at kunne byde den for kort tid siden indviede Solvang kirke velkommen i vor festivalkreds. Vi føler, at det må være en naturlig disposition , da hernævnte kirke også er beliggende i Sundby-området og dermed i Københavns kommune. Et andet – og dermed tilbagevendende  – spørgsmål, der sikkert også her i år vil melde sig er, om vi i 1977 skal udvide festivalen til eventuelt også at omfatte kirker fra det øvrige Amager. Såfremt dette tages under overvejelse er der 2 aspekter vi i udvalget bør være opmærksomme over for: 

Pkt. 1: Om publikumsinteressen ville kunne være bæredygtig for en festival med et kirkeantal på op til 12-15 kirker (konsekvensen må i så fald være, at der gives adgang for alle øvrige interesserede kirker) mod den i 1977 forventede ramme på 9 kirker.

Svaret på dette spørgsmål er af altafgørende betydning og bør prioriteres højere og med mere vægt end ønsket om medlemskab fra andre kirker.

En sprængning af festivalen bør ikke blive prisen for en udvidelse af festivalrammen. 

Pkt. 2: Da festivalen – i tilfælde af, at kirkeantallet væsentlig øges – så ”går over” flere

kommunegrænser medfører dette også, at de heraf indtrufne omstændigheder i god tid før en kommende festival bør have afklaret så vidt muligt alle spørgsmål vedr. eventuel økonomisk støtte fra de heraf involverede kommuner. Hidtil har festivalkoncerterne været afviklet indenfor 1 kommune, og denne har jo på smukkeste måde imødekommet vore ansøgninger om støtte.

Det vil på ingen måde tjene festivalen , at komme i en situation hvor f.eks. hver kommunes garanti for støtte omfatter den klausul, at pågældende ydelse kun må gå til delvis dækning af kommuneområdets egne koncertudgifter. Såfremt den her skitserede form blev gældende norm, vil den regnskabsmæssige  udarbejdelse af dels budget og endeligt revideret regnskab

blive unødvendig kompliceret og miste megen overskuelighed.

Den mest naturlige – og også lettest administrative – løsning må vel være den, hvor alle kommunale tilskud indgår til festivalen og hermed uden påhæftede betingelser om særligt anvendelsesområde. 

På trods af denne anskuelse, kan førstnævnte norm (hvis ellers ingen anden kan få
kommunernes accept) naturligvis praktiseres. Udvalget må jo også stadig have opmærksomheden henledt på, at festivalens navn forpligter til, at tage til efterretning og event. imødekomme

ønske om indmelding fra andre kirker på Amager.

 Selvom der på kommende møder bør imødeses en del problemer vedr. de spørgsmål, der her er gjort rede for, afholder det ikke udvalget fra at have de bedste forhåbninger for, at man kommer frem til en for alle parter tilfredsstillende løsning.     
 

       
     

I 1977 indlemmes Solvang kirke i rammen, hvorefter hele Sundby-områdets kirker nu er med.

Frem mod udvidelsen, der finder sted med festivalen i 1984 forekommer der nogen turbulens
vedr. 2 af kirkerne i Sundby-området. Med årsag i manglende økonomisk formåen er Sundkirken væk fra festivalen i perioden 1980-83, men atter med fra 1984. Solvang kirke var ude i årene
1984-85,  da man derfra gav udtryk for mishag overfor festivalens ledelsesform. Udvalget kunne så atter glæde sig over, at se Solvang kirke med igen fra 1986.
 

      Fra udvalgets beretning efter festivalen i 1983 kan læses:
     

 

Vedr. festivalen i 1984.

Som noget glædeligt nyt, kan udvalget her give oplysning om, at de førte forhandlinger med organister (og menighedsråd) fra det øvrige Amagers kirker (tilhørende ”Den danske folke- kirke”) er resulteret i, at der ved festivalen i 1984 (12. sæson) sker en koncertforøgelse fra de hidtidige 8 op til 13. De nye kirker er: Fra Dragør kommune: Dragør kirke og St. Magleby kirke, og fra Tårnby kommune: Kastrup kirke, Korsvejskirken, og Tårnby kirke..

            I udvalget er vi opmærksomme på de aspekter, der er forbundet med en
           overskridelse  af kommunegrænser til de 2 øvrige kommuner på Amager.
           Desangående  har udvalget – via organisterne fra disse kommuner – foretaget
           en uformel henvendelse for at forhøre sig om

støtte herfra, når disse kommuners kirker også kommer med i festivalrammen.

Det ”uformelle svar” herfra har givet indtryk af interesse for sagen, men endelig
Stillingtagen til økonomisk tilskud  kunne først foreligge, når ansøgning herom ville blive fremsendt. Dette vil man fra udvalget gøre på linie med andre ansøgninger primo marts 1984. Vi håber meget på en positiv modtagelse i de 2 nye kommuner, således, at der forhåbentligt fortsat kan tilsigtes en rimelig balance København og det øvrige Amager imellem.
 

       
     

Med den nu væsentlig udvidede festivalramme kunne udvalget så udsende ansøgninger til
kommuner, legater og fonde og derved på mange kirker – og organisters – vegne ansøge om
midler til festivalen i 1984.

 

      Et eksempel fra dette års ansøgninger kan her ses:
 
     
AMAGER MUSIKFESTIVAL
      Formand: Leif Martinussen    Kasserer: Frederik Ingerslev  
      Bryrupvej 55,     Nygaards Plads 6, 12 m f.  
      2770 Kastrup      2610 Brøndby  
      Tlf. (01) 51 35 52   Tlf. (01) 75 93 15  
         

Giro 5 09 64 56

 
      Københavns kulturfond                                                                           Tårnby den 1. marts 1984
     

Københavns Magistrat 1. afdeling

Rådhuset

1599 København V

 

Med henblik på den 12. sæson af Amager Musikfestival, der tidsmæssigt er berammet til perioden

16/9 – 7/10 1984, fremsendes herved nærværende ansøgning.

 Vedr. tidsrammen kan det heraf aflæses, at festivalen i 1984 står overfor en udvidelse (hvilket blev oplyst i beretningen for festivalen i 1983). Det hidtidige antal kirkekoncerter på 8 udvides nu til 13,

idet følgende 5 kirker: Dragør kirke, Kastrup kirke, Korsvejskirken, St. Magleby kirke og Tårnby kirke nu også bliver optaget i festivalen, hvilket medfører en udvidelse af tidsrammen fra 2 til 3 uger. – Og som hidtil aftenkoncerter kl. 20 og stadig med ”fri adgang”.

 Som det vil fremgå af vedlagte papirer angående koncertplan og budget, ønsker udvalget meget, at den kommende festival i efteråret 1984 i det væsentlige vil følge tidligere års form og karakter, - men m.h.t. økonomiramme (grundet den kommende udvidelse) udvise en væsentlig stigning. Ligeledes håber vi også meget, at der i det kommende arrangement atter bliver skabt mulighed for præsentation af en eller flere udenlandske solister.

 I anledning af denne festivals afholdelse vil undertegnede

 

      Leif Martinussen  Allehelgens k, og hernævnte kolleger:
      Morten Hinz    Dragør k.
      Gunnar Svensson     Filips k.
      Britta Bugge Madsen   Hans Tausens k
      Tove Lindgreen      Højdevangsk.
      Elsebeth Steinaa  Kastrup k.
      Odd Stavne  Korsvejsk.
      Niels Henrik Jessen Nathanaels k.
      Frederik Ingerslev   

Simon Peters k.

      Torkil Steinaa St. Magleby k
      Ellen Lykke Myrup  (konst.) Sundk.
      Hans Ole Thers Sundby k.
      Poul Anders Lyngberg-Larsen  (konst.) Tårnby k.
       
     

 - herved tillade sig, at ansøge om andel fra fondets midler..           

Det vil glæde udvalget, dersom denne ansøgning må få en velvillig modtagelse og god behandling.

Vedlagt: Koncertplan og budget for festivalen i 1984.

(Beretning og regnskab fra festivalen i 1983 er tidligere blevet udsendt.)

 Med venlig hilsen

                      p.u.v.

 

       
    Organisternes (festivaludvalget) aftaler med kirkernes menighedsråd
     

Lige fra festivalens start havde kirkerne ladet sig repræsentere i festivaludvalget af de
tilhørende kirkers organister. Præster og menighedsråd havde ingen indflydelse på
planlægningen af festivalindholdet.

Mht. planlægning – det koncertmæssige indhold – forvaltede organisterne dette ansvar
med forståelse for det koncertmæssige indhold, der skulle præsenteres i kirkerne.

For at anskueliggøre organisternes forpligtelser overfor menighedsrådene skal her gengives festivalens årlige brev til menighedsrådene, sådan som det tog sig ud i 1988:


 
   

AMAGER MUSIKFESTIVAL

 

     

Formand: Leif Martinussen                                   Kasserer: Frederik Ingerslev

Bryrupvej 55                                                            Nygaards Plads 6, 12 m f.

2770 Kastrup                                                           2605 Brøndby                                 

Tlf. (01) 51 35 52                                                     Tlf. (01) 75 93 15                            

                                                                                     Giro 5 09 64 56

                                                                                                                                                                                                       Tårnby den12. okt. 1988

 

Til menighedsrådene:                                     Allehelgens kirke                                    Nathanaels kirke

                                                                       Dragør kirke                                           Simon Peters kirke             

                                                                       Filips kirke                                              Solvang kirke

                                                                       Hans Tausens kirke                                 St. Magleby kirke

                                                                      Højdevangs kirke                                    Sundby kirke

                                                                      Kastrup kirke                                          Sundkirken

                                                                      Korsvejskirken                                        Tårnby kirke

 

Efter afviklingen af ”Amager Musikfestival 1988”, 16. sæson, fremsendes hermed

beretning og det reviderede regnskab.

 

Vedr. arrangementerne i 1989 skal vi herved fremkomme med nogle informationer til kirkernes menighedsråd.:

 

Tidspunkt:                           Søndag 10/9 – mandag 2/10 1989  (17. sæson)

 

Indskud:                              Den enkelte kirkes indskud for 1989 bliver på kr. 1.500,-.

 

Budgetlægning:                  Med hensyntagen til menighedhedsrådenes budgetlægning for 1990 skal

                                           herved oplyses, at beløbet forbliver uændret på kr. 1.500,-.

 

I lighed med tidligere skrivelser er forpligtelserne stadig:

 

-         at yde festivalen et tilskud (som ovenfor anført) indbetalt senest den 31/3-89 på

vedlagte giro nr. 5 09 64 56.

 

-     at lade indtægterne fra kirkebøsser på koncertaftener indgå til festivalen

(sendt til festivalens kasserer på ovennævnte giro nr.)

 

      -    at event. afregning overfor KODA sker via den enkelte kirkes kasse.

 

      -    at koncerterne afvikles entre-fri.

 

      -    at kirkerne selv fremstiller koncertprogram-materiale:

            øverst på programmet:                      festivalens navn og logo

            nederst -         -                     :            oplysning om at beløb fra kirkebøsser tilfalder festivalen

 

Information til menighedsråd vedr. dato for koncerten i den enkelte kirke (hensyntagen til aktivitetsramme, kirkeblad m.m.) varetages af stedets organist.

Planlægningen for festivalen forventes afsluttet ca. 1. april ’89.

 

Med venlig hilsen

p.u.v.

 

    Koda:
      Selvom afregning overfor KODA sker via den ”enkelte kirkes kasse” afsendes alle
koncertprogrammer først efter endt festival, hvilket varetages af festivalens formand.
 
    Gratis koncerter – entré-koncerter
     

Den festivalstruktur, der her er gjort rede for, bliver også gældende i årene fremover
og også ind i det næste årtusinde.

Vedr. den fastforankrede aftale med menighedsråd omkring entré-fri koncerter sker der
en ændring fra året 2000. Fra dette års festivalfolder fremgår det, at koncerterne

i Hans Tausens kirke og St. Magleby er påhæftet entre. Vedr. Hans Tausens kirke
(beliggende i Sundby-området) var det et ”skred” mod ny holdning i dette spørgsmål.

For St. Magleby kirke var situationen en anden, idet denne kirke længe havde haft
tradition for entré-koncerter.

Festivaludvalget havde i nogen tid fået en anmodning fra en af støtteinstanserne om,
at Amager Musikfestival også burde indføre entré, hvilket både denne støtteinstans og
vi i udvalget længe havde erfaret efterhånden var blevet mere og mere almindeligt på
landsplan, hvorfor udvalget måtte tage en høring fra menighedsrådene.
Menighedsrådenes tilbagemelding bekræftede desværre, at det kun var meget få kirker,
der ville acceptere at overgå til entré-koncerter. Resultatet blev som ses i folder-2000.

Ved festivalen i 2001: ingen entré-koncerter.

Ved festivalen i 2002: er der åbnet op for entré-koncerter i Dragør kirke og Kastrup kirke.

Ved festivalen i 2003: er der entré-koncerter i Hans Tausens kirke og St. Magleby kirke.

Ved festivalen i 2004: er der entré-koncert i Kastrup kirke.


Festivalens ledelseskonstruktion havde længe haft 2 porteføljer: formand og kasserer.

Morten Hinz fra Dragør kirke havde i flere år stået for en solid indsats vedr. indsamling af
materiale og trykning af folder og plakat.

Mht. information til foromtale i aviser og tidsskrifter havde flere været på banen, bl.a.
Ole Reuss Schmidt og Poul Anders Lyngberg-Larsen.

 

     

I 1997 afgår jeg som formand efter 25 år på pladsen, og det er med taknemmelighed jeg her takker
for denne tillid fra mine organistkolleger.

Festivalens næste formand blev Niels Henrik Jessen fra Kastrup kirke, en post han stadig
besidder.
Ved denne lejlighed opdeles den tidligere formands arbejdsområde og fordeles på formand
og sekretær, og som sekretær valgtes  Klaus Viggo Jensen fra Sundby kirke.

 

     

Kasserer:          1978-1996:     Frederik Ingerslev (Simon Peters k.)

1996- 1999:     Kim Pedersen       (kordegn, Alleh. K.)

1999-  2002:    Klaus Viggo Jensen, (Sundby k.)

                        2002:              Torben Nesjan           (kordegn, Kastrup k.)                              

 

Sekretær:         1997- 1999:    Klaus Viggo Jensen (Sundby k.)

1999-     2004:  Ida Borup (Nathanaelsk.)

                        2004:               Poul Anders Lyngberg-Larsen  (Tårnby k.)

 

Efterhånden blev der flere, der fik specifikke opgaver.
Undertegnede påtog sig – som tidligere – opgaven med at holde styr på festivalens arkiv.

       
4:     Økonomi
 
      Kontingent fra kirker
 
      Tildelinger af midler fra fonde og legater m.m.
 
     

Lige fra stiftelsen i 1973 havde festivalens økonomi været baseret på
kirkernes kontingenter samt tildelinger fra fonde og legater, hvor senere
tilkom tildelinger fra kommunal side.

Igennem årene har disse tilskudsgivere været trofaste og bidraget
væsentlig til festivalens økonomiske fundament. Vi er derfor stor tak skyldig til
dels kirkernes menighedsråds holdning til det musiske arbejde, og dernæst til de
efterhånden mange forskelligartede tilskudsgivere, som festivalen har haft stor glæde af.
Denne taknemmelighed har udvalget altid fremført i forbindelse med udsendelse
af beretningen fra stedfunden festival. 

Udvalget har dog også oplevet ”trængselstider”, hvor vi ikke altid har haft mulighed
for at kunne leve op til et håbefuldt ambitionsniveau, som vi, fra tid til anden,
har kunnet opleve i en planlægningsfase. Vi har derfor holdt os ”til det sikre” og
ikke ville (turde) gå ud i for økonomisk usikre spekulationer og aftaler.

Blandt de mange tilskudsgivere kan nævnes:

Amagerbankens Jubilæumslegat

 Den kulturelle Fond  (senere ændret til Ministeriet for kulturelle anliggender)

Det europæiske Musikår 1985”,  navneskift til: Statens Musikråd

 Dragør Kommune

 Fonden for dansk-svensk samarbejde

 Frobeniusfonden

 Gunnar & Birgith Haastrup Vig’s Fond”

 Københavns Amtsmusikudvalg

 Københavns kulturfond (senere ændret til Københavns Musikudvalg,

-  navneskift til Københavns kommunes Musikudvalg

 Sparekassen SDS’s Gavefond

 Sundby Lokalråd

 Tårnby kommune

Flere af de nævnte har kun været bidragydere i et eller få år.


 

 

5:     PR-Materiale

Annoncering
 
Danmarks Radio, lokalradioer

 

      - Logo
       
      - Folder, plakat
       
      - Distribution
       
      Logo
 
     

Fra festivalens første år har udvalget kunnet fremkomme med en folder.
 

Den første folder (der var ”hjemmegjort”) manglede professionelt udseende,
hvorfor man til den 2. festival kontaktede arkitekt Egon Martinussen i Åbenrå.
Denne, der tillige var tegner og kunstmaler havde tidligere fået udgivet kunsthefter,
designet telegrammer og frimærker og gav (på trods af tidnød)
alligevel et bud på en forside til 74-folderen, der kvalitetsmæssigt hævede sig flot,
men noget egentlig logo blev det ikke.

Herefter bestilte man officielt Egon Martinussen til at udarbejde et festival-logo og
håbede på at kunne præsentere dette til 75-folderen.

Bestillingsprisen for denne opgave lød på 1 fl. god cognac,
hvilket hurtigt blev accepteret af udvalget.

 

Dette lykkedes og på folderens forside kunne man nu se resultatet af et professionelt
udført arbejde. Tegningen  fremstod som et indvævet mønster med 8 buer: – 4 romanske
og 4 gotiske – der i forskellig højde og bredde skulle illudere kirkerum, gamle som nye,
hvorved det tidsmæssige aspekt i kirkebygningskunst kunne tone frem.

At der blev 8 kirkebuer skyldtes det faktum, at festivalen i ’75 bestod af 8 kirker.
Festivalens logo var nu skabt og det har siden prydet både festivalfolder – og plakat.
 

     

Folder, plakat

 

Antallet af trykte foldere har fra starten og frem til i dag svinget mellem 5.000 og 9.000 stk.
Plakaterne har været fremstillet i et antal mellem 250 og 500 stk.

Fra et materiale i hvid farve og ret ringe papirkvalitet er der de senere år fremkommet
foldere og plakater i indbydende, festlige farver og i en stærkt forbedret papirkvalitet.

Herudover har der også været foretaget relativt små ændringer omkring opstilling og layout. 
Denne ajourføring af opfattelse af, hvad der er ”oppe i tiden”, og som har stor reklamemæssig
effekt, har været varetaget meget omhyggeligt af Morten Hinz.

 

 

      Distribution
 
     

Udbredelsen af dette materiale fik allerede tidligt i festivalens historie en effektfuld virkning,
idet vi i udvalget fik udarbejdet en ret så omfattende distributionsplan. 

Dette har medført, at PR-materiale har været uddelt til kirker i det storkøbenhavnske område,
biblioteker, skoler, musikkonservatorier, musikforlag, musikinformationssteder, kulturinstitutter,
indkøbscentre, radio- og Tv-forretninger m.m.


 

 

 

      Annoncering
 
     

Festivalens annoncering – som direkte annonce – har ikke været særligt omfattende
grundet en spændt økonomi, hvor vi i udvalget helst så et så stort provenu som muligt
gå til de direkte koncertudgifter.

Derimod har vi i perioder haft en heldig og udmærket  foromtale, orientering med
tekst- og billedstof, der kunne informere læserne om arrangementet på Amager.

Den væsentligste orientering har været via de store dagblades ”musikkalendere”,
der har været meget omhyggelige. Desværre har den i de senere år tiltagende
stofmængde til disse kalendere medført, at der nu også kan registreres en redigering
af dette musikstof.

Festivalen har været omtalt i mange forskelligartede guides og tidsskrifter,
bl.a. ”This week in Copenhagen. I de seneste år har man nu i udvalget også
kunnet benytte sig af information via Internet og hjemmeside.

 

      Danmarks Radio
 
     

I festivalens første 10-år havde Danmarks Radio så at sige altid transmission fra en
eller flere af festivalens koncerter. De sidste 2 årtiers større omfang af festivaler landet
over – samt en ændret struktur på det klassiske musiks område i DR –
har medført, at vi i år 2005 desværre må konstatere, at det er en del år siden DR har
besøgt en af vores koncerter.
Vi håber selvfølgelig, at denne tendens vil vende. 

 

     

Lokalradioer
 

     

Københavns Radio og enkelte andre lokalradioer i det københavnske område har også besøgt
festivalen og sendt uddrag både i form af interview og koncertglimt.

       
6:     Festivalens "profil"
       
     

I sin planlægning har udvalget bl.a. haft til hensigt at være ”løftestang”
for unge musikere, der er ”på vej”. Det er – og har været – interessesant at
præsentere nye lovende navne, hvilket er noget karakteristisk for festivalens profil.

Herudover har udgangspunktet for fordeling af medvirkende gennem mange år
tilstræbt den 3-deling der indeholder: organisterne selv –  kendte navne  -  og unge,
der er ”på vej.”

Med de senere års festivaltradition med ”tema for hver ny festival” er
denne 3-deling ikke så markant længere.

 

Yderligere har det også ofte været et særkende, at man i flere af festivalens
koncertprogrammer kan registrere en bevidst valgt værkopstilling,
der kan belyse kontrasten mellem musikgenre,  - f.eks. musikepoker op mod hinanden.,
”nyt” kontra ”gammelt.”

       
7:     Koncert-repertoiret
 
     

Kirkemusikkens repertoire er utroligt righoldigt, dette uanset tidsalder.
Også vor egen tid bidrager til denne næsten endeløse række af værker.

Udover egentlig kirkemusikalske værker præsenteres der også
(dog i mindre grad)  såkaldt ”neutral” musik fra det seriøse klassiske område og
”vor egen tid”, værker hvorom der kan siges, at det ikke kan virke anstødeligt i et kirkerum.

       
8:     Institution
 
     

Med tiden har festivalen dannet tradition, og hos mange koncertgængere
opfattes den nu som et tilbagevende incitament i det storkøbenhavnske musikliv.

Internationalt er den også blevet kendt og anerkendt; - mange henvendelser fra udlandet
er en dokumentation for, at disse koncerter registreres og bemærkes på en positiv måde.

Den ikke mindre ”hjemlige” interesse for medvirken er tillige klare vidnesbyrd og tilsagn,
der kun kan befordre til yderligere forbedret kunstnerisk niveau og engagement.

       
9:     Musikken
 
     

Et tilbageblik, der skuer hen over et antal på 32 sæsoner, med i alt 383 afviklede
festivalkoncerter, efterlader sig en ufattelig stor vifte af musiske oplevelser,
der i bredspektret perspektiv har berørt næsten alle musikhistoriske epoker.
Det høje musiske niveau har ofte løftet sig op til unikke stadier og givet
vidunderlige oplevelser for de fremmødte til koncerterne.

De mangfoldige indtryk fordeler sig på koncerter, hvor de medvirkende har
været såvel ”internatio-nale navne” ,”toppen” af dansk musikliv, unge, der
var ”på vej”  og udpluk fra festivalkirkernes egne organister.
At fremhæve nogle koncerter for andre ville ikke være retfærdigt overfor de unævnte,
da så at sige alle koncerter har haft et højt musisk niveau.

Igennem perioden er der flere kirker, der i forbindelse med festivalkoncerten
har markeret store kirkejubilæer, og herved kunne tilføre disse arrangementer
en særlig glans og festlig karakter.

Ved tilrettelæggelse af koncerter har udvalget hele tiden tilstræbt at placere koncertkarakterer
til kirker, der stod godt til koncertens fysiske volume: stort kor med ensemble eller orkester,
ligesom man omvendt har kunnet placere et mindre antal musikere,
event. solister med orgel i fysisk mindre kirkerum med intim bevægende musisk oplevelse til følge.

At musik kan være stærk ”i sig selv” ved vi alle, men i det ”rigtige kirkerum” ,
hvor stemning og atmosfære er til stede, kan det tilføre musikken en ekstra dimension,
der kan forstærke og forskønne det musiske indtryk.
At gøre dette forarbejde rigtigt har været en stærk intention hos udvalgets medlemmer.

Festivalkoncerter har også ofte lagt ramme til uropførelser,
hvilket har været en stor anerkendelse fra komponisters side.

       

Fra denne righoldige fond af koncertoplevelser henvises her til denne
hjemmesides afsnit om programindhold som kan ses i notat for festivalfoldere fra 1973 – 2004.

Tårnby, den 11. august 2005